MIT ARBEJDE I PARLAMENTET

I Europa-Parlamentet er jeg medlem af beskæftigelsesudvalget og transportudvalget. Det vil sige, at jeg arbejder med to af de områder, hvor man virkelig kan gøre en forskel i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet og bekæmpe social dumping.

Derudover er jeg næstformand i parlamentets ASEAN-delegation, som varetager en række diplomatiske forbindelser til flere sydøstasiatiske lande, og så er jeg også medlem af to tværpolitiske grupper, som på tværs af partiskel arbejder med at forbedre henholdSvis LGBTI-rettigheder og rettigheder til mennesker med handicap. Så dagene er ofte lange, og møderne kan spænde over utroligt mange forskellige emner.

 

Løn og vilkår

Der er mange holdninger til den løn og de vilkår, som vi parlamentarikere har. Det forstår jeg godt, og derfor vil jeg også gerne prøve at have så stor gennemsigtighed som muligt om hvilken løn og vilkår, som jeg har.

Transparens og åbenhed

Jeg navigerer altid efter mit politiske kompas, men jeg mødes også ofte med eksperter og organisationer for at blive klogere på detaljer eller nye politiske sager. Men jeg er altid åben om de møder, jeg har.