HER ER MIN HISTORIE
Det er summen af et helt livs erfaringer, som jeg har med mig i Europa-Parlamentet. Men jeg vil gerne fortælle dig lidt mere om alt det, der har formet mig som menneske og som politiker. Mit håb er, at du vil tage den fortælling med dig, hvis du snakker med venner og bekendte om mig og mit arbejde.
I de første år af mit liv boede mine forældre og jeg i Køge. Senere flyttede vi til et nyt parcelhus i Vigersted ved Ringsted, og nogle år efter til Svebølle lidt uden for Kalundborg. Her købte de et hus ud til marken og skoven, hvor jeg havde en tryg og kærlig opvækst.
Min far kørte lastbil for BKI Kaffe i næsten 40 år. Han lærte mig om betydningen af hårdt arbejde - og han lærte mig at finde stolthed i det at stå op hver morgen, trække i arbejdstøjet og gøre sit bedste for at leve op til sit ansvar.
Et barn af 70’erne. Jeg voksede op i en helt almindelige arbejderfamilie i Svebølle uden for Kalundborg. Min far kørte lastbil for BKI Kaffe. I næsten 40 år leverede han kaffe til dagligvarebutikker, plejehjem og sygehuse over hele landet – og endda også til Kongehuset engang imellem! Min mor arbejdede på børnehjem, og senere var hun både vikar i en børnehave og dagplejemor i en periode. Indimellem gjorde hun også rent i virksomheder på egnen. De gav mig og min bror en kærlig opvækst og masser af gode råd med i rygsækken. Men vigtigst af alt lærte min far mig om betydningen af at være stolt over sit arbejde, og min mor lærte mig, at vi har en forpligtelse over for dem, der har det svært.
Klassebillede med 8A på Svebølle Skole. Her gik jeg i klasse med børn fra mange forskellige baggrunde. Her så jeg værdien af det, min mor havde lært mig som barn: At vi har et ansvar over for dem, der har det sværere end os selv.
Jeg har altid elsket naturen, så i min barndom var jeg spejder. Senere blev jeg medlem af Greenpeace. Og i dag gør jeg også mit for at passe på vores natur. Jeg kunne f.eks. aldrig drømme om at bruge round-up i min have!
Min krumryggede farfar. Min farfar efterlod mig utallige slipsenåle fra Socialdemokratiet, som han hele sit liv bar med stolthed. Han så partiets kamp for arbejderne som en helt personlig kamp – og deraf blev den det også for mig. I hans sene år kom han nemlig ud for en ulykke på sit arbejde, som han kun overlevede med nød og næppe. En dag på havnen i Køge skred et stort læs tømmer, og det væltede ned over ham. Efter det kom han aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Han var i forvejen nedslidt efter mange års fysisk arbejde, men hans arbejdsulykke gjorde ham krumbøjet og skrøbelig resten af livet. Jeg husker tydeligt, hvordan hans dårlige ryg ofte bandt ham til hans bløde lænestol, som min farmor forede med tæpper og puder.
Min farfar kom ud for en arbejdsulykke på Køge Havn, som gjorde ham krumrygget og skrøbelig. Han sad ofte i sin bløde lænestol for at skåne ryggen. Han var en skarp socialdemokrat og fagforeningsmand, og jeg har arvet flere socialdemokratiske slipsenåle fra ham.
Til kamp for mine kollegaer. I min ungdom uddannede jeg mig til hospitalslaborant. Og det blev også startskuddet til mange år med fagligt arbejde. Som elev på Rigshospitalet fandt jeg ud af, at vi elever ikke fik den undervisning, vi havde krav på. Så jeg tog fat i fagforeningen, som hjalp os med at klage og tage kampen op – og i sidste ende vandt vi. Interessen for det faglige arbejde hang ved, da jeg fik job på Novozymes. Her blev jeg tillidsrepræsentant for 400 af mine kollegaer, og jeg kunne mærke, at det tændte en gnist i mig at være noget for andre, kæmpe for vores arbejdsvilkår og samarbejde om at løse udfordringer. Tiden går jo hurtigt, og siden jeg blev tillidsrepræsentant på Novozymes, er der løbet meget vand i åen. I 2011 blev jeg på kongressen i HK Privat valgt som næstformand for fagforeningens mere end hundredtusind medlemmer. Næstformandsposten er nu afløst af en plads i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet.
Jeg er uddannet hospitalslaborant, og i min studietid begyndte mit faglige engagement. Da jeg fandt ud af, at vi ikke fik den undervisning, som vi havde krav på, tog jeg kampen op mod ledelsen. Senere lavede jeg også kampagne for bedre løn- og arbejdsvilkår, og da jeg blev ældre, blev jeg også tillidsrepræsentant.
Skulder ved skulder igennem årene. I HK Privat har jeg været med til at sikre opkvalificering og efteruddannelse til medlemmerne. Jeg var med til at løfte hele kontoruddannelsen med en EUX. Jeg har gjort kampen mod stress, mistrivsel og dårligt psykisk arbejdsmiljø til en mærkesag for hele HK. For mig betyder det nemlig alverden, at medlemmerne kan gå på arbejde med et smil på læben og tage hjem med overskud til at være sammen med deres familier. Og med min farfars arbejdsulykke i tankerne har jeg fastholdt fokus på at løfte sikkerheden på arbejdspladser i hele landet, så ingen skal blive invalideret på grund af sit arbejde.
Nu sidder jeg i Europa-Parlamentet. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være politiker. Men jeg kunne se, at der manglede en kandidat, som ville gå forrest i kampen for vores danske model, gode lønninger, sikre arbejdspladser og en grønnere fremtid. Derfor er jeg glad for, at repræsentere danskerne og kæmpe for mine mærkesager hver eneste dag.
Min tid som politiker. Med mere end 27.000 personlige stemmer blev jeg i 2019 valgt til Europa-Parlamentet. Det var overvældende at skulle finde sine fødder i politik, men jeg elsker min nye tilværelse. Dagene er ofte lange, men jeg får lov til at bruge hvert eneste minut på at kæmpe for danskerne og for mine mærkesager. Det er et stort privilegium for mig.
Antallet af arbejdsulykker stiger i hele Europa - og også i Damark. Derfor var det knaldvigtigt for mig, at vi fik ny lovgivning på området. Det har vi heldigvis fået på en lang række områder. Vi har forbudt flere farlige kemikalier, lavet ny lovgivning på kræftområdet, og vedtaget den arbejdsmiljøstrtegi, som jeg var chefforhandler på.
Den første sejr. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at arbejdsmiljøet står mit hjerte ganske nært. Derfor vidste jeg allerede fra den første dag i Europa-Parlamentet, at jeg ville stå i spidsen for, at vi fik en ny arbejdsmiljøstrategi i EU. Den skulle være ambitiøs. Den skulle handle om både det fysiske arbejdsmiljø og det psykiske, og så skulle den være skabt med alle de millioner af lønmodtagere for øje.
Derfor var jeg pavestolt, da Europa-Parlamentet i 2021 vedtog den mest ambitiøse arbejdsmiljøstrategi nogensinde.
Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle skrive en bog. Men da jeg kunne se, at vi som samfund slet ikke snakkede nok om alle de problemer, som rammer lønmodtagere, satte jeg mig alligevel til tasterne. Det kom der en bog ud af, som har sat gang i debatten om det europæiske arbejdsmarked.
Arbejdsmarkedets skyggesider. Jeg brugte de lange vintermåneder i 2022 på at skrive en bog om arbejdsmarkedet. Om uligheden, fattigdommen og alle de andre skyggesider, som rammer flere og flere lønmodtagere. Men som vi desværre ikke snakker nok om. Det var derfor, jeg satte mig for at skrive bogen, som udkom i 2023. Sidenhen har jeg turneret land og rige rundt og holdt foredrag om bogen. Jeg er dybt taknemmelig for alle de kommentarer, diskussioner og input, som er kommet i kølvandet på bogen.
Uden mine venner og familie kunne jeg slet ikke fungere. Hverken til hverdag eller i valgkampen. Heldigvis har jeg den skønneste flok mennesker omkring mig, som er klar til at knokle for, at vi får en rød, grøn og dansk arbejderstemme valgt til Europa-Parlamentet.
Tid til genvalg. Den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet. Jeg stiller op igen, fordi jeg slet ikke er færdig med at kæmpe for arbejdsmiljøet, lønmodtagerne og vores natur. Jeg glæder mig til at komme rundt i landet og diskutere politik. Vil du vide mere om, hvorfor jeg stiller op? Så kan du læse mine mærkesager ved at klippe på knappen herunder.