BESKYT VORES DANSKE MODEL

 

De sidste fem år har jeg kæmpet for at beskytte den danske model i Europa-Paralamentet. Blandt andet ved at forsinke og forhale EU-forslaget om en fælles EU-mindsteløn, ved at få vedtaget EU’s vejpakke, som begrænser social dumping i transportbranchen, og ved at lave ny regulering af platformsvirksomheder og falske selvstændige.

De næste fem år vil jeg kæmpe for

 
 
 

Mere kontrol med social dumping

Social dumping undergraver hele vores samfund. Det trykker arbejdernes lønninger ned, og det presser hele vores velfærdssamfund. Derfor kæmper jeg for mere og bedre kontrol med social dumping. Vi skal sikre, at den fri bevægelighed sker på ordnede vilkår, og at konkurrenceevne ikke vejer tungere end arbejdstagerrettigheder. Det skal vi blandt andet gøre ved at styrke det europæiske arbejdstilsyn.

 

 

ET ID-kort til udenlandske arbejdstagere

Med et europæisk ID-kort til udenlandske arbejdstagere kan vi gøre det meget nemmere for myndighederne at kontrollere løn, arbejdsvilkår og skattebetaling. Derfor kæmper jeg for at få gennemført sådan en ordning på tværs af hele EU, så vi kan tage kampen op mod social dumping, og dermed beskytte den danske model.

 

 

Ordnede forhold i det offentlige

Jeg har desværre set mange skrækeksempler på social dumping på offentlige byggerier. Det er jo tudetosset, at offentlige midler bruges på at undergrave vores arbejdsmarkedsmodel. Men man kan ikke stille krav til lønninger, arbejdsforhold eller skatteindbetalinger, når man vælger entreprenør til offentlige byggerier. Det skal vi have lavet om.